Stor NATO-øvelse i dansk farvand
I denne uge løber den store internationale øvelse Neptune Strike af stablen i dansk farvand. USA, England og en række af de nordiske lande kommer til at træne i Kattegat, Skagerrak over Sjælland og flere andre steder.
Det amerikanske hangarskib USS Harry S. Truman bliver sammen med det britiske hangarskib HMS Prince of Wales omdrejningspunktet for mange af øvelserne. De to skibe kommer primært til at ligge i Nordsøen, hvorfra de vil sende skibe og luftstøtte ud i området.
I farvandet nord for Sjælland vil tropper, enheder og fly fra flere nationer træne en række forskellige scenarier. Det handler blandt andet om at øve undsætning af forliste.
Som en del af øvelsen vil der blive gennemført og trænet genforsyning af allierede skibe i Skagen havn. Det betyder, at der vil blive oprettet et såkaldt midlertidigt militært område på havnen, hvor sikkerheden bliver strammere og mere synlig.
-mauh