Test af 100 meter høj selvsejlende kran
En af verdens største selvsejlende kraner, Svanen, som er i gang med at løse en række opgaver ved Anholt Havvindmøllepark, skal som alle andre kraner have sit løftegrej efterset 1 gang om året.
Opgaven var i år lagt i hænderne på Fyns Kran Udstyr, der satte to serviceteknikere på opgaven.
Eftersynet foregik midt på havet, hvor Svanen i gang med at hamre 111 offshore fundamenter 20 meter ned i havbunden. Eftersynet blev gennemført, og efter udskiftning af to gigantiske wirestropper blev udstyret godkendt.
Svanen er bygget i 1990 i Holland til anlæg af Storebæltsbroen.
Kilde: Fyns Kran Udstyr