Tyrannisk milliardær ikke skibsreder
Det har længe været en udbredt opfattelse, at skaberne af den amerikanske tegneserie The Simpsons har karikeret seriens mest usympatiske figur - den tyranniske milliardær C. Montgomery Burns - efter den norske skibsreder Fred Olsen.
Ligheden mellem de to er da også slående. De samme øjne, den samme skaldede isse og ranglede skikkelse, den gigantiske formue og hårde forretningsmetode.
Men på trods af de mange lighedstegn er der tale om rene tilfældigheder, fortæller en af tegneseriens skabere, Matt Groening. Figuren C. Montgomery Burns er fri fantasi og enhver lighed med Fred Olsen er utilsigtet.
Antagelsen om at C. Montgomery Burns er kalkeret af efter Fred Olsen var ellers så stærk, at Fred Olsen efter sigende selv var begyndt at tro på den.
Herhjemme har der tidligere været rygter om, at det var afdøde skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller der var inspirationskilde til figuren
C. Montgomery Burns.
Kilde: Berlingske Tidende