Udskiftning i Danske Havnes bestyrelse
Der er sket udskiftning i Danske Havnes bestyrelse. Således indtræder Claus Holstein, adm. direktør i Aalborg Havn A/S pr. 17. januar, og Henrik Thykjær, havnedirektør i Aabenraa Havn, overtager pladsen i stedet for Nils Skeby i Danske Havnes bestyrelse.
Claus Holstein indtræder i stedet for Henning G. Jensen, der pr. 17. januar er udtrådt af Danske Havnes bestyrelse. Som én af de fem største havne, der er medlem i Danske Havne, vælger Aalborg Havn selv ét bestyrelsesmedlem.
Henrik Thykjær indtræder i stedet for Nils Skeby, adm. direktør i ADP A/S, der pr. 5. januar udtrådte af bestyrelsen. Henrik Thykjær blev på Danske Havnes generalforsamling i 2016 valgt som 1. suppleant i Danske Havnes mellemgruppe, der består af de havne, der rangerer fra nr. 6 til nr. 20 på baggrund af driftsomsætningen 2015.
Kilde: Danske Havne