Verdens største krydstogtskib ankommet til Miami
Det nybyggede Icon of the Seas, der betegnes som verdens hidtil største krydstogtskib, er nu i Miami for første gang. Anløbet dokumenteres i en video, som du kan se her.
Det 365 meter lange krydstogtskib, der får sin officielle debut den 27. januar, ankom til den amerikanske krydstogt-hovedstad i den forgangne uge.
Skibet, der har plads til op til 7.600 passagerer og 2.350 besætningsmedlemmer, er bygget på det finske Meyer Turku værft for Royal Caribbean
Det enorme krydstogtskib er det første i Royal Caribbeans flåde, der drives af flydende naturgas og har indbygget brændselcelle teknologi.
Skibet kan også tilsluttes landstrøm, ligesom det er udstyret med et system, der udsender små luftbobler om skroget for at reducere friktionen og dermed brændstofforbrug og CO2 udledning.
-emte