Video: Skib taber containere ved kollision med bro
For anden gang i år rammer et af de mange mindre fragtskibe, der fragter container ind og ud af havnen i Rotterdam, undersiden af en af byens broer over floden Maas.
Beboere langs Maas-floden i Rotterdam hørte et højt brag og en skrabende lyd, inden de så containere fra MSC og Maersk flyde i Maas-floden, der blev tabt fra et unavngivet fragtskib, da det ramte undersiden af Willemsbrugbroen.
Skibet fortsatte ufortrødent efter sammenstødet med broen.
Ifølge Maritime-Executive tabte skibet fem containere i floden.
Skibet blev efterfølgende tilbageholdt og kaptajnen afhørt. Hvad der kom ud af den afhøring, melder historien ikke noget om.
Men nogenlunde det samme skete i marts, hvor et lignende skib ramte broen og tabte to containere. Dette skib blev dog klemt fast under broen og kom først fri, da vandstanden i floden faldt.
-emte
Willemsbrug. Alweer.. pic.twitter.com/qNYhJms07m
— Meijer (@joostm21) September 11, 2024
Rotterdam, willemsbrug https://t.co/JegNgh51BK pic.twitter.com/q8kvxPZ5BV
— Mikameel ᯅ (@augmentedcamel) September 11, 2024