Australier bygger synkefri Titanic
En Australsk rigmand, Clive Palmer, har bestilt en moderne udgave Titanic hos det kinesiske skibsværft CSC Jinling Shipyard. Skibet bliver bygget med den nyeste teknologi og skal i modsætning til sit berømte forbillede ikke kunne synke.
”Det bliver designet, så det ikke kan synke. Men selvfølgelig, hvis man er overtroisk, så er det aldrig til at vide. Selvfølgelig vil det synke, hvis der går hul i det. Det vil være præcis så luksuriøst som den oprindelige Titanic, men det vil have den seneste teknologi og det nyeste i navigation og sikkerhedssystemer”, siger Clive Palmer.
Arbejdet på det moderne Titanic begynder næste år, og skibet skal ud på sin jomfrurejse fra England til USA sidst i 2016, samme rute som det oprindelige Titanic sejlede. Skibet bliver en moderne kopi skibet, der sank for 100 år siden efter kollision med et isbjerg og tog 1.517 mennesker med sig i dybet.
”Clive Palmer er sikker på, at det nok skal blive en succes. Skibet være en hyldest til de mange mænd og kvinder, der lavede det oprindelige skib”, skriver BBC.
Den nye udgave af fartøjet får samme dimensioner som den gamle version med 840 rum og ni skibsdæk. Det kommer til at sejle for Clive Palmers nystiftede rederi Blue Star Line og får navnet ’Titanic II’.
Clive Palmer har tjent sin formue på minedrift i det nordlige Australien og har gode forbindelser til Kina. Han er på det seneste også begyndt at investere i turistindustrien og har planer om at opbygge en flåde af luksuslinere.
Kilde: transporttidende.com