Color Line nedlægger Hirtshals - Oslo
300 medarbejdere, heraf en del danske, står til at miste arbejdet, efter at Color Line tirsdag besluttede at nedlægge færgeruten mellem Hirtshals og Oslo. Ruten lukkes på grund af dårlig økonomi
"Vi vil fremover fokusere fuldt og helt på vores fremtidsrettede satsinger, cruiselinjen Oslo-Kiel med Color Fantasy og Color Magic - og transportkonseptet SuperSpeed fra Kristiansand og Larvik til Hirtshals. Samtidig viderefører vi den viktige transportlinjen mellom Sandefjord og Strømstad, som har hatt en stabil utvikling med god trafikk over tid", siger Color Lines koncernchef til norske VG.net.
Beslutningen betyder, at den nuværende rute mellem mellem Hirtshals og Oslo lukkes med virkning fra den 6. Maj. Ruten besejles i øjeblikket af færgen Prinsesse Ragnhild, der blev sat ind på overfarten efter at Color Line solgte Color Festival. En udskiftning der har betydet et fald i antallet af passagerer på 14 procent.
Alle passagerer som har bestilt en rejse med Prinsesse Ragnhild etter 6. maj vil få ombooket rejsen til andre Color Line-skibe. De som har bestilt en rejse i maj vil blive kontaktet per telefon, mens de der har bestilt i månederne derefter vil blive kontaktet via email eller brev.
"Vores satsning på kvalitetscruise på de lange ruter og effektiv transport uden overnatning på de korte, har vist sin berettigelse. Allerede nu er transportkonceptet SuperSpeed en succes, og vi er godt fyldt op på cruiseskibene Color Magic og Color Fantasy", siger Kleivdal.
Ifølge VG.net er Prinsesse Ragnhild allerede sat til salg.
Kilde: VG.net