Containerrater ligger højt trods mindre fald
Spotraterne for containerfragt ud af Shanghai til en række forskellige destinationer fastholder det høje niveau trods et mindre fald i denne uge, viser Shanghai Containerized Freight Index (SCFI)
De seneste observerede fragtrater ud af Shanghai i SCFI viser et fald på 2,3 pct. i fredagens opgørelse, men bibeholder det relativt høje niveau gennem de seneste uger med et indeks på 2166,31.
Det er mere end en fordobling i forhold til det seneste bundniveau fra november i fjor på 993,21, men milevidt fra rekorden under pandemiens flaskehalse på 5.109,60.
Den igangværende krise i og omkring Det Røde Hav er med til at holde hånden under raterne i øjeblikket.
-emte