Esvagt bestiller yderligere to C-skibe
Esvagt har 12 C-skibe i flåden, som alle er bygget hos værftet ASL i Singapore. Nu har rederiet bestilt to mere, som forventes leveret i sommeren 2015. De er bestilt uden charter, men Esvagt forventer, at markedet vokser yderligere.
”Det er et rigtig godt og alsidigt skib, som passer fint på markederne i både Danmark, Norge, Holland og Storbritannien”, siger Ib Hansen, head of commercial i Esvagt.
Skibsdesignet er enkelt og ”basic”, hvilket vil sige, at det efterfølgende kan udbygges efter kundens ønsker og behov.
”De to nye skibe er bestilt på en forventning om, at markedet fortsat vil være i vækst, når de bliver leveret til rederiet”, siger Ib Hansen.
Esvagt har allerede 12 C-skibe i flåden, for eksempel fem, der opererer i Barentshavet. Blandt C-skibene kan nævnes Esvagt Caroline, som er udstyret med dynamisk positionering og fire fighting, der kan sende 3.600 kubikmeter vand ud i timen.
Kilde: Esvagt