Færger krydser rundt på havet
Kombinationen af kraftig blæst og høj vandstand gør det risikabelt for flere sydfynske færger at opholde sig i havn. Derfor krydser de lige ny rundt i Øhavet på må og få, og venter på at vejret og vandstanden falder til ro.
Arkivfoto. Foto: Søren Stidsholt Nielsen
Alslinjens færge Fynshav er, som Maritime Danmark tidligere har skrevet, ef af de færger der først valgte at stikke til havs. De sidste mange timer har den på skift sejlet og drevet rundt i den sydlige del af Lillebælt. Søsterfærgen Frigg Sydfyn følger snart efter.
Ærøfærgerne Marstal og Ærøskøbing er ligeledes stukket til havs, og krydser rundt i farvandet mellem Ærø og Drejø.
Faaborg III har valgt at blive i havn i Faaborg, hvor den nu ligger godt fortøjet. Dog med besætning om bord, hvis det bliver nødvendigt at forlade havnen hurtigt.
ÆrøXpressen, der normalt har hjemme i Marstal, har valgt at forlægge til Rudkøbing, hvor færgen vurderes at være bedst beskyttet.
Den høje vandstand og kraftige blæst forventes at kulminere kort efter midnat – natten mellem fredag og lørdag.
-mauh