Flere passagerer hos Fjord Line
Fjord Lines sommerrute mellem Hirtshals og Kristiansand, der sejles med hurtigfærgen HSC Fjord Cat på to timer og 15 minutter, oplever en stor tilstrømning af passagerer. I hvert fald er antallet af forsolgte billetter hos Fjord Line til denne rute steget med 12 procent i forhold til sidste år.
”Det tyder på, at flere og flere nordmænd har fået øjnene op for ruten. Vi har specielt oplevet en stigende interesse for korte smutture, og her er tiden en vigtig faktor”, sige Atle Woxholt, linjechef hos Fjord Line.
Ruten åbner 13. maj. Udover denne rute sejler Fjord Line også mellem Hirtshals og Langesund og mellem Hirtshals, Stavanger og Bergen. Endelig har Fjord Line en rute mellem Sandefjord i Norge og Strömstad i Sverige.
Kilde: nordjyske.dk