Første glimt af ny krydstogt-serie
På den nyligt overståede krydstogt-messe i Miami løftede Norwegian Cruise Line sløret for, hvordan deres nye Leonardo-serie af krydstogtskibe kommer til at se ud. Der bliver tale om skibe, der kan rumme 3.300 passagerer.
NCL´s kommende Leonardo-klasse blev afsløret på messe i Miami.
Norwegian Cruise Line, der har hovedkvarter i Miami, har bestilt i alt fire skibe i klassen med option på yderligere to.
Skibene på 140.000 dwt skal leveres i 2022, 2023, 2024 og 2025 til en samlet kontraktsum på 24 mia. kr. Skibene vil ifølge rederiet blive bygget med fokus på energieffektivitet og mindre miljøbelastning.
Norwegian Cruise Line Holdings hører med sine selskaber NCL, Oceania Cruises og Regent Seven Seas Cruises til blandt verdens største krydstogtsrederier. Selskaberne råder i alt over 24 skibe med plads til ialt 46.500 passagerer
Rederiet blev fornyligt udnævnt til "Europe's Leading Cruise Line" for niende gang i træk, til "Caribbean's Leading Cruise Line" for tredie gang og til “World's Leading Large Ship Cruise Line" for femte år i træk af World Travel Awards.
Se billederne af de nye skibe herunder.
Kilde: Norwegian Cruise Line