Greenpeace har fået ny regnbuekriger
Den verdensomspændende miljøorganisation Greenpeace har modtaget sit nye flagskib Rainbow Warrior III, som er skræddersyet til at løse kampagneopgaver for organisationen. Skibet er udstyret med såvel sejl, hybridmotorer som helikopterlandingsplads
Skibet er det tredje i rækken af Rainbow Warriors. Den første Warrior blev bombet af den franske efterretningstjeneste og sank i 1985. Den anden Warrior er efter 26 års tjeneste tidligere på året foræret til en organisation i Bangladesh, der nu bruger det som hospitalsskib.
Den nye Warrioer er bygget til at holde i mange år.
”Hun er bygget til at sejle med os i mindst 50 år, og med hende giver vi et løfte til vores supportere om at fortsætte kampen for en grøn og fredelig fremtid", siger Kumi Naidoo, generalsekretær i Greenpeace.
Skroget til den nye Rainbow Warrior III er bygget i Polen, hvorefter skibet er bygget færdigt i Tyskland.
100.000 private donorer har bidraget til finansieringen af skibet, der de næste måneder vil sejle i europæiske farvande inden det næste år drager over Atlanten for deltage +20-konferencen i Rio de Janeiro i juni næste år.
Kilde: epn
Tonnage: 838 GT
Length: 57.92 m
Beam: 11.30 m
Height: 50.50 m
Draught: 5.00 m
Propulsion:
Sail with diesel-electric backup
Speed: 16 kts
Sail area: 1,300m²
Capacity: 30