Houthierne har genoptaget angrebene
Yemens Houthi-bevægelse sagde i weekenden, at den lørdag havde angrebet containerskibet Groton på 2.500 teu. Der er tale om det første angreb på skibe i regionen i to uger.
Angrebet skete omkring 225 km sydøst for Aden i Adenbugten.
En sikkerhedsofficer på det CMA CGM-opererede skib sagde, at et missil ramte skibet, men "ingen brande, vandindtrængning eller olieudslip er blevet observeret," ifølge en erklæring fra det britiske militærs United Kingdom Maritime Trade Operations center.
Joint Maritime Information Center (JMIC), der er en multinational koalition, sagde, at alle besætningsmedlemmer ombord var i sikkerhed, og skibet blev rapporteret at være på vej til en nærliggende havn.
Ifølge industriens egne oplysninger er mere end 70 skibe blevet angrebet eller forsøgt angrebet siden houthierne startede deres fjendtligheder i november i fjor.
-emte