Italiensk bilfærge brudt i brand
Mere end 500 mennesker er blevet evakueret fra en italiensk bilfærge, efter at der tidlig fredag morgen udbrød brand på færgens vogndæk. Passagererne forlod færgen via redningsbådene og blev hurtigt samlet op af en anden færge og et kystvagtskib.
Den 30.800 GT store bilfærge Vincenzo Florio var på vej fra Napoli til Palermo da ilden brød ud tidligt om morgenen, da skibet befandt sig på en position godt 25 sømil fra Palermo.
526 passagerer gik i bådene, mens 35 besætningsmedlemmer blev ombord for at bekæmpe branden.
Fem passagerer, herunder en gravid kvinde, blev bragt videre til hospitalet som en sikkerhedsforanstaltning.
Skibet er nu ved at blive bugseret til Palermo.
Kilde: Tradewinds