Knud E Hansen designer færøsk brøndbåd
Det danske skibsdesignfirma Knud E Hansen har tegnet en ny brøndbåd til den færøske opdrætsvirksomhed Bakkafrost. Det 109 meter lange og 22 meter brede skib vil blive bygget på Sefine værftet i Tyrkiet, og ventes leveret til Bakkafrost i 2022.
Den nye brøndbåd er udstyret med fire brønde på tilsammen 7.500 m3, hvilket er nok til at transportere op til 1.000 tons laks.
For at reducere skibets klimaaftryk, er det bl.a. udstyret med en batteripakke til hybriddrift samt tilslutning for landstrøm.
Endelig er skibet udstyret med DP.
Kilde: Bakkafrost