Krydstogtboom hos MSC Cruises
Flere og flere danskere vælger at rejse på krydstogt. I år er salget, indtil nu, øget med omkring 20 procent hos MSC Cruises, et af verdens ledende krydstogtsrederier. Pakker hvor både fly og krydstogt er inkluderet topper salget og øger hurtigst.
”Stik imod hvad mange tror, er krydstogter blandt de billigste feriealternativer, og det kommer os til gode i økonomisk urolige tider”, siger Claes Tamm, direktør i MSC Cruises Scandinavia.
Det som sælger bedst op til foråret og sommeren er krydstogter i det vestlige Middelhav med stop som Barcelona, Rom, Mallorca og Sicilien. For at imødekomme salgsstigningen har MSC Cruises øget antallet af pladser på allerede eksisterende krydstogter som tilbydes til salg i Danmark.
Blandt favoritterne op til sommeren kan nævnes det splinternye krydstogtsskib MSC Preziosa med premierekrydstogt fra Barcelona
den 29. marts. MSC Cruises har tilføjet den sydfranske by Villefrance, kun 30 minutter fra Nice lufthavn, som ny påstigningshavn for MSC Orchestra fra og med den 4. april.
Eftersom der findes direkte fly til Nice fra flere byer i Danmark, f. eks København, Ålborg og Karup, bliver MSC Orchestra, med den nye påstigningshavn tilgængelig for danske rejsende fra hele landet.
Kilde: MSC Cruises