Maersk bytter ud i Danske Rederier
Næstformandsposten i Danske Rederier er efter generalforsamlingen fortsat besat med en Maersk-medarbejder. Men Henriette H. Tygesen er afløst på posten af Palle Bordsgaard Laursen, Chief Fleet and Technical Officer i A. P. Møller - Maersk.
Palle Brodsgaard Laursen, Maersk, blev valgt til ny næstformand for Danske Rederier. Foto: Danske Rederier..
Tre medlemmer af bestyrelsen i Danske Rederier er netop blevet genvalgt på generalforsamlingen, mens Palle Bordsgaard Laursen blev valgt som nyt medlem i stedet for Henriette H. Tygesen.
Bestyrelsens formand, Jacob Meldgaard, CEO i Torm A/S er en af de genvalgte og fortsætter som formand, ligsom Peter Lytzen, CEO i Esvagt A/S og skibsreder Lars Hjorth Simonsen, M.H. Simonsen ApS også blev genvalgt.
Formanden takkede Henriette H. Tygesen for indsatsen i bestyrelsen gennem to år. “Jeg ønsker Henriette god vind fremover og er samtidig glad for, at Palle Brodsgaard Laursen har meldt sig til at føre stafetten videre som ny næstformand,” siger Jacob Meldgaard.
”Jeg er glad for igen at være blevet valgt til formand for bestyrelsen og vil takke for tilliden. Der ligger nogle meget store opgaver og venter på os specielt i forhold til den grønne omstilling af skibsfarten. Jeg sætter pris på at være med til at varetage medlemmernes interesser gennem bestyrelsen, og det er en fornøjelse at have berøring med dansk skibsfart i bred forstand,” siger den genvalgte formand.
Den samlede bestyrelse ser efter generalforsamlingen således ud: Jacob Meldgaard, CEO i Torm A/S (fmd.)
Palle Brodsgaard Laursen, Chief Fleet and Technical Officer i A.P. Møller - Maersk (næstfmd.), Torben Carlsen, CEO i DFDS A/S,
Christian M. Ingerslev, CEO i Maersk Tankers A/S,
Jan Rindbo, CEO i Dampskibsselskabet Norden A/S,
skibsreder Lars Hjorth Simonsen, M.H. Simonsen ApS,
Peter Lytzen, CEO i Esvagt A/S og
Thorsten Jalk, CEO i Ziton A/S.
Kilde: Danske Rederier.