Max Mols sejler igen fra Ebeltoft
Påskens traditionelle trafikboom mellem Sjælland og Jylland står for døren, og fra den 7. april sejler Max Mols igen på ruten Odden-Ebeltoft. I år med endnu flere afgange. Molslinjen indsætter endnu en gang færgen på ruten mellem Ebeltoft og Odden.
”Påsken er traditionelt den tid på året, hvor især københavnerne vender blikket mod Jylland og påskeferie i de jyske sommerhuse. Så vil de gerne med færgen, fordi de sparer tid,” siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.
Motortrafikvejen og den nye hastighedsgrænse på 100 km/t til Molslinjens færger i Odden Færgehavn har forkortet køretiden med omkring 15 minutter. Det sender den samlede rejsetid mellem Ebeltoft og Storkøbenhavn ned på cirka to timer.
Max Mols kommer i år til at sejle lidt flere afgange fra Ebeltoft end året før.
Kilde: Molslinjen