Ny dansk tørlastoperatør
Danske Baltic Shipping Company er gået sammen med norske Risør Shipping og Anders Svarrer, der tidligere var medejer af Union Bulk, om at starte en ny tørlastoperatør - Baltic Bulk. Selskabet har adresse hos Baltic Shipping Company i Hillerød.
"I takt med at Baltic Bulk styrker sin tilstedeværelse i handysize tørlastsektoren, fokuserer vi på at optimere ruter, reducere omkostninger og levere fleksibel logistik til fragtkunder og tonnageejere”, skriver Baltic Shipping Company på LinkedIn.
“Ved at integrere shortsea- og deepsea-kunder maksimerer vi synergier, forbedrer serviceen og strømliner værdikæden, for at positionere os som den foretrukne globale partner for fragtoperationer og vessel management", hedder det videre.
Anders Svarrer er CEO i det nye selskab, Frederik Lytzen er Head of Operations, Ronnie Hulstrøm bestyrelsesformand.
Baltic Shipping Company driver i dag en flåde på mere end 95 fragtskibe med en tonnage på mellem 1.100 og 14.000 DWT.
-mauh