Nye krav til genopfriskningskurser
Den 1. januar 2017 træder nye regler for genopfriskningskurser i kraft på områderne søsikkerhed og brandbekæmpelse. Søfartsstyrelsen har derfor udstedt en bekendtgørelse, der beskriver en række nye krav til genopfriskningen af kurser. Kravene udspringer af STCW-konventionen.
Arkivbillede af kursister.
I løbet af sommeren 2015 vil der træde flere genopfriskningskrav i kraft. Det vedrører genopfriskningskurser i:
Brandbekæmpelse i skibe (STCW A-VI/1-2)
Brandbekæmpelse for skibsofficerer (STCW A-VI/1-2 og tabel AVI/3)
Betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord-både (STCW A-VI/2-1)
Betjening af hurtiggående mand-over-bord-både (STCW A-VI/2-2)
Hvis man har et sønæringsbevis og skal forny det efter den 1. januar 2017, skal man først gennemføre et godkendt genopfriskningskursus.
Menige søfarende, der ikke behøver have et sønæringsbevis, skal efter den 1. januar 2017 kunne dokumentere, at man har fået genopfriskning om bord inden for de seneste fem år. Indtil den 31. december 2016 kan skibsføreren udstede et bevis for det. Herefter skal man på genopfriskningskursus for at opfylde kravet.
Genopfriskningskurset kommer til at foregå i land ved en godkendt kursusudbyder, som det kendes fra andre kurser i dag. Efter gennemført kursus udstedes et bevis for genopfriskning af grundlæggende søsikkerhedskursus og brandkæmpelse, som man skal have med om bord sammen med andre beviser. Kurset skal så herefter gennemføres med højst 5 års intervaller.
Hvis man sejler mindst 12 måneder hvert 5. år, vedligeholder man automatisk visse af sine kompetencer om bord og kan derfor nøjes med et mindre pensum på det krævede kursus.
Læs nyheden og se kontaktinfo på Søfartsstyrelsens hjemmeside HER
Kilde: Søfartsstyrelsen