Nye tvillingefærger på Spodsbjerg-Tårs
Rederiet Færgen indsætter fra april-maj 2012 den første af to moderne dobbeltender færger på ruten mellem Lolland og Langeland. Indsættelsen af de nye færger betyder, at kapaciteten på ruten bliver mere end fordoblet.
”I samarbejde med Sund og Bælt er vi sikre på, at de nye færger vil styrke infrastrukturen i lokalområdet og komme borgerne og virksomhederne til gode. De vil også bidrage til at binde Danmark bedre sammen. Prognoserne viser øget efterspørgsel og transportbehov i fremtiden, hvilket vi nu imødekommer med indsættelsen af to moderne færger”, siger John Steen-Mikkelsen, administrerende direktør i Færgen.
De 99,9 meter lange færgee, der hver har hver plads til 600 passagerer og 122 biler, kan sejle på bio-diesel og der er taget højde for at kunne ombygge til drift med gas.
Det er første gang i 30 år at der bygges nye færger specifikt til overfarten, og den samlede investering i nye færger og færgelejer beløber sig til cirka 320 millioner kroner.
De to nye færger afløser Odin Sydfyen og Frigg Sydfyen, som trofast har penduleret i farvandet mellem Langeland og Lolland i mange år.
Kilde: faergen.dk.