Politiet har frigivet Ocean Explorer til videre sejlads
Grønlands Politi afsluttede fredag eftermiddag den indledende efterforskning i forbindelse med Ocean Explorers grundstødning i Alpefjorden i Nordøstgrønland mandag.
Krydstogtskibet med 206 mennesker om bord stod uhjælpeligt fast i mudder og ler i knap tre døgn, inden det torsdag blev trukket fri af det grønlandske fiskeforskningsskib Tarajoq.
Grønlands Politi har sammen med Søfartsstyrelsen, Sirius-patruljen, Arktisk Kommando og besætningen på inspektionsskibet Knud Rasmussen foretaget en efterforskning af grundstødningen.
“Der skal efterfølgende ske en vurdering af den samlede efterforskning i forhold til, om der er sket overtrædelser i forbindelse med grundstødningen,” skriver politiet i en pressemeddelelse.
Ocean Explorer kan derfor sejlede videre, men fik af Søfartsstyrelsen et påbud om at sejle i havn, så bunden kan blive undersøgt af dykkere.
Det vil formentlig ske på Island.
-emte