US Coast Guard tager levering af isbrydende skib
Den amerikanske kystvagt har overtaget den tidligere isbrydende OSV Aiviq, der nu skal ombygges til at indgå i den amerikanske kystvagt under navnet CGC Storis. Skibet er det første isbrydende skib der er tilgået kystvagten i mere end 25 år.
Ombygningen ventes at tage mindst et år, således at det ventes at være klar til aktiv drift i løbet af 2026.
Når CGC Storis sendes på havet, vil det råde over en besætning på 60 mand.
Skibet blev leveret i 2012, med henblik på Shells olieefterforskning i Alaska.
De seneste år har såvel Rusland som Kina øget deres arktiske kapacitet betydeligt. CGC Storis er det førte amerikanske modsvar hertil.
-mauh