Utilfredse chauffører spærrer terminaler
Lastbiltrafikken på færgeterminalerne i Frederikshavn og Helsingør er her til morgen spærret af vrede lastbilschauffører. Chauffører er utilfredse med deres køre-hviletidsregler.
En gruppe af utilfredse chauffører samlet i 'Chaufførgruppen af 2007' har siden søndag gennemført en række blokader mod lastbiltrafikken ved færgeterminaler og grænseovergange over hele landet.
"Vi aktionerer, fordi vi får store bøder for små forseelser", siger chaufførernes talsmand Peter Thuesen til DR.
"Der er ingen fagforening eller arbejdsgiverforening med i det. Det er vognmænd og chauffører, der er gået sammen og som har fået nok. Der er et sted mellem 700 og 1000 chauffører og vognmænd bakker op på landsplan ifølge tilkendegivelserne".
Per Thuesen var talsmand for denne gruppe vrede chauffører, som brød med 3F i maj og meldte sig ind i Det Faglige Hus i protest mod overenskomstforliget.
De aktionerende chauffører har også spærret for Storebæltsbroen i vestlig retning.