Vellykket bjærgning af sunket kutter
J.A. Rederiet har bjærget kutteren Aggersøe, der natten til den 18. juli sank på en position 30 sømil vest for Hirtshals, efter at lasten af industrifisk havde forskubbet sig. Vraget er nu bragt til Frederikshavn hvor det skal skrottes når lasten er tømt.
Bjærgningen blev gennemført ved hjælp af J.A. Rederiets nye bjærgnings-pram GM700 og kranfartøjet Susanne A.
Der var fire besætningsmedlemmer om bord, da kutteren udviklede slagside. De blev alle reddet i god behold af en danske redningshelikopter.
Den 27 meter lange kutter RI 372 Aggersøe var indregistreret i Hvide Sande men sejlede ud fra Hanstholm.
Se mange flere billeder fra bjærgningsoperationen HER
Kilde: J.A. Rederiet