ZIM omdirigerer skibe for at undgå angreb
Det israelske containerrederi er begyndt at omdirigere dets skibe, så de undgår at sejle gennem Det Arabiske Hav og Det Røde Hav. Beslutningen er taget efter at flere skibe med relation til Israel har været udsat for angreb.
"I lyset af truslen mod den global handel i Det Arabiske Hav og Det Røde Hav, tager ZIM proaktive foranstaltninger for at sikre sikkerheden for sine besætninger, skibe og kundernes last, ved at omdirigere nogle af vores skibe", skriver ZIM i en udmelding.
Alene i sidste uge var der tre angreb på skibe med relation til Israel – bilskibet Galaxy Leader, der er kapret, Central Park, der kortvarigt var kapret, og et droneangreb på CMA CGM Symi.
Zim tilføjer, at rederiet overvåger situationen nøje, og løbende tager skridt der kan øge sikkerheden.
.mauh