Billigere til Anholt til sommer
Grenaa - Anholt Færgefart nedsætte nu billetprisen på passagerer m.v. i højsæsonen, så de rejsende fremover betaler samme pris hele året rundt. Det sker efter at Staten har forhøjet tilskud til nedsættelse af færgetakster på passagerområdet.
Med finansloven for 2024 er der afsat 51,0 mio. kr. årligt for perioden 2024-2027.
Allerede købte billetter mellem Grenaa og Anholt vil blive reguleret til den nedsatte pris. Prisdifferencen vil blive tilbagebetalt på det samme betalingskort, som de rejsende benyttede ved booking.
Hvis man har betalt på et af rederiets kontorer, skal man kontakte det respektive kontor med hensyn til tilbagebetalingen.
-mauh