Danske motorer i nye Maersk skibe
Alt tyder på, at det bliver totaktmotorer fra MAN Diesel, som kommer til et ligge i de nye Maersk Line Triple-E skibe. Det skriver ingeniøren.dk og henviser til, at MAN Diesel som de eneste er nævnt i pressemeddelelsen fra Maersk Line om de nye containerskibe.
MAN Diesel ønsker dog ikke selv at kommentere på oplysningerne på nuværende tidspunkt, og Maersk Line har heller ingen kommentarer.
Den velinformerede avis skriver, at Mærsk muligvis allerede har valgt motorproducent. Og selv om der stadig forhandles, er den anden store producent af totaktsmotorer til skibsfarten, finske Wärtsilä, temmelig sikkert ude af billedet.
I en pressemeddelelse oplyses Maersk, at der er brug for to styk totaktsmotorer med ultralang slaglængde, og i samme sætning nævnes Man Diesel direkte.
Hver af motorerne have en effekt på 43.000 hk. Til sammenligning er den totale effekt af Emma Maersks ene 14 cylindrede motor 108.640 hk. Motoreffekten hos de nye megaskibe er altså væsentlig mindre end i Emma Maersk, selvom skibene kan transportere 16 procent flere containere.
Det skyldes, at Maersks to-propeller-teknologi og dobbeltskrog er mere energieffektivt end Emma Maersks design med en enkelt propeller.
Kilde: ingeniøren.dk