DFDS rokerer om i Den Engelske Kanal
DFDS indsætter en ny indchartret færge, Moliere, på ruten mellem Dover og Calais. Samtidig sker der en omrokering af færgerne mellem de to ruter, Dover - Dunkerque og Dover - Calais.
Samtidig med at Moliere indsættes på Dover-Calais, vil Deal Seaways blive tilbageleveret til ejeren. Molieress navn ændres til Dieppe Seaways.
Dover-Dunkerque-ruten betjenes i dag af tre søsterskibe. Den 4. november erstatter Moliere / Dieppe Seaways et af disse skibe, mens Delft Seaways overføres til Dover-Calais.
Fragt er det primære kundesegment på Dover-Dunkerque, og Dieppe Seaways vil blive fokuseret på at servicere fragtmarkedet.
På Dover-Calais vil serviceniveauet for både passagerer og fragtkunder blive forbedret ved overførslen af Delft Seawys.
Fragtkapaciteten vil blive forøget med 15 trailere pr. afgang.
Herudover vil Delft Seaways styrke fartplanens pålidelighed til fordel for begge kundesegmenter.
I 2011 blev i alt 21,3 mio. passagerer, 5,0 mio. personbiler og 3,3 mio. fragtenheder transporteret mellem England og Frankrig på Dover Strædet.
Kilde: DFDS