Fakta: Nye IMO krav til SOx og NOx
De nye regler betyder, at fra 2011 skal NOx-udslippet fra alle nye skibe reduceres med 15-25% i forhold til det nuværende niveau. I 2016 skal NOx-udslippet fra nye skibe helt ned på 80% af det nuværende niveau, når skibene sejler i særlige, kystnære områder - hvilket kommer til at omfatte Østersøen, Nordsøen og alle indre danske farvande.
Skibe bygget før 2000 er ikke omfattet af den nuværende NOx-regulering, men store skibe har typisk et højt NOx-udslip og en meget lang levetid (25-30 år). Derfor indgår det i de nye regler, at skibe bygget mellem 1990 og 1999 skal opfylde den nuværende regulering for NOx, hvis der findes en kommerciel tilgængelig metode til at opnå dette.
Hvad angår forurening med svovl og partikler indeholder aftalen følgende elementer:
I særlige kystnære områder - herunder Østersøen, Nordsøen og de indre danske farvande - skærpes reglerne for svovlindhold i skibsbrændstoffer i 2010 til 1 % (fra den nuværende grænse på 1,5%) og i 2015 reduceres grænseværdien til 0,1%.
På globalt plan reduceres grænseværdien til fra 4,5% til 3,5% i 2012 og yderligere til 0,5% i 2020. Det er dog indbygget en revisionsklausul der betyder, at hvis der ikke er tilstrækkelige forsyninger af brændstof med 0,5 % i 2020 udskydes ikrafttrædelsen til 2025.
Aftalen skal endelig vedtages på næste IMO-møde i oktober i år med ikrafttrædelse 6 måneder efter.