Fregatten Esbern Snare tilbage i Danmark
Den danske fregat Esbern Snare er tilbage i Danmark efter sit 4-måneder lange anti-pirat togt til Guineabugten. Fregatten blev trukket hjem før tid, på grund af den anspændte sikkerhedssituation pga. krigen i Ukraine.
Og fregatten er blevet godt modtaget efter hjemkomsten, skriver skibschef, kommandørkaptajn Paw Møller i en opdatering på LinkedIn.
“Tak for jeres indsats!”
“Respekt til jer!”
“Vi er glade for, at I var i Guineabugten, men tak fordi I er hjemme lige nu!”
“Godt at se I passer på os!”
Ovenstående er nogle af de ord, som Paw Møller modtog, da han stod på kajen foran fregatten Esbern Snare og talte med forbi passerende sidste weekend. Vagterne ved skibet
fik samme beskeder.
”For dælen hvor det varmer. Tak til alle jer der gav jer tid til at vise mine dygtige kollegaer og mig jeres støtte”, skriver skibschefen.
"Søværnet sikrer Danmarks interesser fra havet - med magt om nødvendigt. Vi står sammen. Vi har jeres ryg".
Kilde: LinkedIn.