Kaptajn forsvundet fra MSC-skib
En 54-årige kaptajn på containerskibet MSC Giannina forsvandt, mens skibet var på vej fra Gioia Tauro i Syditalien til Genoa. Besætningen opdagede, at kaptajnen var væk, da skibet sejlede mellem Elba og Korsika og alarmerede politiet.
Italiensk politi tilbageholdt straks skibet, da det nåede frem til Genoa.
Da skibet ankom til Genoa blev det straks tilbageholdt og politiet startede afhøringer af den ukrainske besætning på det 2.000 TEU store skib.
Hvert besætningsmedlem blev afhørt i timevis, men ingen af dem kunne give nogen form for nyttig information omkring den ukrainske kaptajns forsvinden.
De kunne heller ikke præcist fastslå, hvornår kaptajnen forsvandt. Nogle besætningsmedlemmer mener, at han forsvandt hurtigt efter afsejlingen fra Gioia Tauro torsdag kl. 18, mens andre mener, at det først skete om natten.
Den 54-årige kaptajn blev sidst set uden for sin kahyt, der fremstod i perfekt orden, da politiet kom ombord. Mandskabet beskriver kaptajnen som “afbalanceret” og tilsyneladende uden nogen form for personlige problemer, der kunne føre til selvmord.
Kilde: Liguria Notizie