Kraftige advarsler mod ny amerikansk afgift
Fra alle sider i den maritime branche lyder der nu kraftige advarsler mod en den nye Trump-regerings planer om, at indføre en afgift på kinesiske eller kinesisk byggede skibe, der anløber amerikanske havne.
Foto: Arkiv
Den såkaldte Section 301 afgift vil hvis den indføres, skade den amerikanske eksport og sende forbrugerpriserne på himmelflugt - lyder advarslerne.
Målet med afgiften er at fremme den amerikanske maritime industri, ved at pålægge havnegebyrer på op til 1,5 millioner dollar på kinesisk-byggede skibe og operatører,
Kinesiske værfter har i dag en markedsandel på 61 procent af verdens nye handelsskibe, når det gælder containerskibe, er andelen på 98 procent.
"Den foreslåede afgift vil have en negativ indvirkning på den amerikanske økonomi og resultere i et fald i den amerikanske eksport", lyder det fra verdens største rederisammenslutning ICS.
BIMCO, der har hovedsæde i Danmark, advarer om at afgiften vil øge transportudgiften, reducere den amerikanske konkurrenceevne, skade amerikanske forbrugere og forstyrre de globale forsyningskæder - uden at det vil ændre ved den kinesiske dominans på skibsbygningsområdet.
-mauh