Maersk Alabama kaptajn udgiver bog
Richard Phillips, manden der var kaptajn om bord på Maersk Alabama, og senere blev holdt som gidsel af tre pirater i en redningsbåd, inden han blev befriet af amerikanske skarpskytter, udgiver nu en bog om, hvordan han oplevede de dramatiske dage.
Næsten præcist et år efter, at somaliske pirater tvang sig vej om bord på Maersk Alabama og tog besætningen til fange, udgiver den mand der havde kommandoen over skibet, kaptajn Richard Phillips, nu en bog om de dramatiske hændelser
A captain's duty: Somali pirates, Navy SEALS and dangerous days at sea - udkommer i USA på tirsdag, og bogen er på forhånd næsten sikker på at blive en bestseller, og en guldgrube for den populære kaptajn.
Det er velkendt at kaptajnen tilbød sig som gidsel, mod at piraterne lod resten af besætningen gå. Og at han efterfølgende tilbragte flere dage med piraterne om bord i en redningsbåd.
Gidseltagningen endte brat og blodigt, da amerikanske skarpskytter skød og dræbte tre kaprede der befandt sig i redningsbåden med kaptajn Richard Phillips, mens den fjerde og sidste kaprer befandt sig om bord på et amerikansk krigsskib, for at forhandle en løsesum på plads. Sidstnævnte pirat afventer nu sin dom i et fængsel i New York.
Kaptajn Richard Phillips blev med det samme en amerikansk folkehelt. Han blev modtaget med en parade gennem gaderne i sin hjemby, og inviteret til Det Hvide Hus, hvor han sammen med sin hustru mødte præsident Obama.
Efterfølgende er der blevet hældt malurt i bægeret af andre besætningsmedlemmer om bord på Maersk Alabama, som siger, at
de har svært ved at genkende kaptajnens udlægning af begivenhederne om bord.
Det har dog ikke forhindret Hollywood i at forberede en filmatisering af de dramatiske hændelser om bord på Mærsk skibet. Og nu kaptajnen i at skrive en bog om de dramatiske hændelser.
Kilde: Journal of Commerc