Maersk mest rettidige containerrederi
En ny opgørelse af Global Liner Performance fra danske Sea-Intelligence viser, at Maersk som det eneste containerrederi i oktober opnåede en rettidighed på mere end 70 procent – helt præcist 71,1 procent.
For alle de 20 største containerrederier under et, lå rettidigheden i gennemsnit på 64,4 procent – uændret i forhold til måneden før. Sammenlignet med for et år siden lå rettidigheden 12,6 procent højere.
På andenpladsen efter Maersk kom MSC i havn med en rettidighed på 68,5 procent. Seks containerrederier opnåede sammen med MSC rettidigheder på mellem 60 og 70 procent, mens seks andre lå på mellem 50 og 60 procent.
HMM klarede sig dårligst af alle, med en rettidighed på 53,7 procent.
-mauh