Norfolkline sælger skibe for 64 mio dollar
Norfolkline, som A.P. Møller - Mærsk netop har solgt til DFDS, har ifølge Tradewinds solgt to ro/ro skibe for hver 32 millioner dollar. Norfolkline har nu bekræftet handlen.
Det drejer sig om de to skibe Maersk Vlaardingen og Maersk Voyager, der begge er fra 2000. Køberen er ærgerederiet Cotunav fra Tunesien.
Maersk Vlaardingen er allerede leveret til Cotunav, mens Maersk Voyager leveres i marts.
A.P. Møller - Mærsk indgik i december en aftale om at sælge Norfolkline til DFDS. Aftalen betyder, at A.P. Møller - Mærsk bliver storaktionær i DFDS. Handlen afventer stadig myndighedernes godkendelse.
Kilde: sydinvest.dk