Norröna ændrer havn og sejlplan
Med virkning fra begyndelsen af februar, ændrer Norröna nu dansk ankomsthavn fra Hanstholm til Esbjerg. Samtidig justeres sejlplanen for at give islandske virksomheder bedre muligheder for at få deres produkter med færgen.
Når Norröna forlader den islandske havneby Seydisfjordur onsdag den 4. februar, bliver det med Esbjerg som ny dansk ankomsthavn. Og sådan vil det være fra nu af - med undtagelse af sommerperioden 13. juni til 28. august - hvor Norröna vender tilbage til den gamle ankomsthavn Hanstholm på sommervisit.
For at betjene de islandsk eksportører bedst muligt, vil Norrönas Seydisfjordur afgang blive ændret til onsdag morgen kl. 8. Herved får de islandske eksportører yderligere 5 timers produktionstid i forhold til den nuværende sejlplan.
"Med ændring af ankomsthavn til Esbjerg, får vi nu mulighed for at tilbyde optimal levering, også til det engelske marked. Via afgangen fra Esbjerg lørdag aften, kan fiskene nu nå frem til de store fiskemarkeder i Grimsby og Hull søndag aftener, og være klar til salg på markedet mandag morgen.
Norröna har en kapacitet på 130 trailere og en marchfart på 21 knob.
Kilde: Blue Water Shipping