Rederi overbooker på Spodsbjerg - Tårs
Det er ikke kun flyselskaberne, der overbooker deres fly. Det gør færgerederier også. Nordic Ferry Services er kender nu, at de systematisk overbooker afgange på deres færgeoverfart mellem Spodsbjerg og Tårs,
Selvom man på forhånd har reserveret plads, kan man ikke være sikker på at kunne komme ombord alligevel, når man skal ud at sejle på færgeoverfarten mellem Tårs og Spodsbjerg. Der erkender Nordic Ferry Services nu overfor DR P4 Sjælland.
Trafikchef Kim Sørensen bekræfter over for kanalen, at man overbooker pladser på afgangene. Årsagen er ifølge trafikchefen, at passagerer ofte reserverer pladser på flere forskellige afgange, men kun benytter sig af den ene reservation.
Det kompenserer rederiet for ved at overbooke med et vist antal pladser, afhængig af, hvilken afgang, der er tale om, fortæller trafikchefen. Hver fjerde reservation bliver aldrig afhentet
"Og det er vi nødt til at kompensere for i vores bookingsystem, så vi gør ligesom luftfartsindustrien og overbooker med et vist antal afhængig af, hvilken afgang der er tale om", siger trafikchefen til DR P4 Sjælland.
Bilister, som på grund af overbooking alligevel ikke kan få plads på den afgang, de har reserveret får en gratis overfart og en madbillet på 50 kroner, som plaster på såret.
Kilde: DR P4 Sjælland