Stor redningsaktion i gang i Kanalen
Der er frygt for omkomne efter at en lille båd fyldt med migranter tidligt i morges kæntrede i Den Engelske Kanal ud for Kent. En stor redningsaktion er i gang i øjeblikket i den frysende kolde farvand, rapporterer BBC.
Den engelske kystvagt og den franske flåde har sendt sendt skibe og helikoptere afsted for at hjælpe og ambulancerne står linet op på havnen i Dover.
Den britiske indenrigsminister Suella Braverman. sender sine “dybtfølte tanker” til de involverede og holder sig løbende orienteret om redningsarbejdet. Der er foreløbig ingen oplysninger om, hvor mange der var om bord i den lille båd. Vejret er frysende koldt ligesom vandet, hvilket ikke giver mange chancer for at overleve længe, hvis man er faldet over bord.
Ifølge de tilgængelige oplysninger kom båden i vanskeligheder ud for kysten ved Dungeness, knap 50 km vest for Dover.
Ifølge BBC har 460 migranter taget den farlige tur over kanalen mellem fredag og søndag og i alt har op mod 45.000 taget turen i år.
Det er blot få uger siden, at mindst 27 migranter omkom, der deres båd sank på vej fra Frankring til Storbritannien.
Kilde: BBC