Suez Kanalen har sat priserne ned
Den lave oliepris har fået flere containerrederier, bl.a. de tre største - Maersk, MSC og CMA CGM - til at droppe Suez Kanalen og i stedet sejle syd om Afrika på ruterne mellem Europa og Asien. Det får nu Suez Kanalen til at sænke priserne markant.
Det er en dyr fornøjelse at passere Suez Kanalen, for de største skibe kan prisen godt løbe op i mere end 500.000 dollar for en enkelt passage. Til gengæld slipper rederne at sende deres skibe syd om Afrika, hvilket tager længere tid og koster mere brændstof.
Når brændstof som nu er billigt, er turen rundt om Kap Det Gode Håb attraktiv på de mindre tidspresse sejladser fra vest mod øst, hvorfor et voksende antal rederier har valgt at sende deres skibe syd om Afrika.
Suez Kanalen svarer fra i dag igen med massive prisfald.
Den største reduktion i prisen giver kanalmyndighederne containerskibe der kommer fra den amerikanske østkyst - her vil rederne frem til udgangen af næste måned slippe hele 75 procent billigere, hvis de sender deres skibe gennem kanalen.
Containerskibe fra Nordeuropa vil opnå en besparelse på 17 procent, mens skibe fra den nordvestlige del af Europa tilbydes en 6 procent lavere pris, skriver Splash 24/7.
Sidste gang Suez Kanalen sænkede priserne midlertidigt, var i 2016.
Redaktionen