Tankskib evakueret efter Houthi-angreb
Besætningen på det græsk ejede tankskib Sounion, der tilhører Delta Shipping, har forladt skibet efter at det onsdag blev ramt af flere missiler og brød i brand i Det Røde Hav. De 29 besætningsmedlemmer befinder sig nu om bord på en fransk destroyer.
Ifølge de seneste meldinger er det lykkedes at smide skibets ankre, så det ikke længere driver for vinden. Men det er uklart om det fortsat brænder om bord.
Den unavngivne franske destroyer sænkede i forbindelse med redningsaktionen en overfladedrone bevæbnet med en sprængladning.
De affyrede missiler og dronen menes at være kontrolleret fra den Houthi kontrollerede del af Yemen.
-mauh