Torm overskud på 403 millioner dollar i 1H
Tankrederiet Torm endte første halvår med et nettooverskud på 403 millioner dollar, mod 339 millioner dollar sidste år. Andet kvartal viste et overskud på 194 millioner dollar mod 185 millioner dollar i samme kvertal sidste år.
"Vores stærke præstation fortsatte i andet kvartal af 2024 og byggede videre på det positive momentum fra tidligere kvartaler”, siger Jacob Meldgaard, CEO i Torm.
”Vi vil igen udlodde betydeligt udbytte til vores aktionærer, samtidig med at vi selektivt udvider vores flåde, hvilket yderligere positionerer os til at kapitalisere på de stærke markedsforhold", siger Jacob Meldgaard.
TCE i 2. kvartal lå på 325,9 millioner dollar mod 308 millioner dollar i samme kvartal 2023.
I starten af 3. kvartal insgik Torm en aftale om køb af yderligere 8 MR-tankskibe, hvilket vil bringe den ejede flåde op på 96 skibe.
Som følge af resultaterne for årets to første kvartaler, indsnævrer Torm nu forventninger til helårsdriftsresultatet (EBITDA) til mellem 850 og 1.050 millioner dollar, mod hidtil forventet 800 til 1.050 millioner dollar.
-mauh