Tre danske coastere solgt til udlandet
Den danske coasterflåde er skrumpet med yderligere tre skibe. Det drejer sig om Adriane, der har været lagt op i Svendborg, samt søsterskibene Katrine Krog og Nortic, der begge er solgt til Haiti.
Sidste weekend forlod coasteren Katrine Krog Marstal, hvor den har været lagt op siden juni 2009. Coasteren er blevet solgt til Haiti. Senere vil også søsterskibet Nortic, der ses på billedet, følge i Katrine Krogs kølvand, til nye ejere i Haiti.
Coasteren Adriane, der har været lagt op i Svendborg siden april 2009, er blevet solgt til et rederi i Dubai. Skibet har fået nyt navn, Tamara, og forlader Svendborg med kurs mod Alexandria, hvor det vil blive ombygget til dyretransport i Den Arabiske Golf.
Kilde: Shipgaz