Ukraine har ramt endnu et russisk krigsskib
Det ukrainske militær siger, at det russiske landgangsfartøj Ceasar Kunikov tidligt onsdag bleve angrebet og ramt af Magura V5 droner, der angiveligt har lavet “kritiske huller” i skibets skrog.
Der blev ifølge lokale sociale medier hørt kraftige eksplosioner, og en video fra det ukrainske militær viser angiveligt høje røgsøjler stå op fra det russiske fartøj, der ifølge rapporterne blev ramt i farvandet ud for Krim.
BBC skriver, at Ceasar Kunikov sank efter angrebet, men det er ikke blevet bekræftet fra russisk side.
En video offentliggjort af den ukrainske efterretningstjeneste viser angiveligt, hvordan en Magrua V5-sø-drone rammer skibet.
“Ukraine har uskadeliggjort et tredje fartøj i den russiske Sortehavs-flåde,” siger det ukrainske militær til CNN.
I starten af krigen lykkedes det Ukraine at sænke missilkrydseren Moskva, der var flagskibet i den russiske Sortehavsflåde.
Og tidligere i den måned hævdede Ukraine at have sænket den russiske korvet Ivanovets.
-emte