Unifeeder overhales af kinesisk konkurrent
Det danske feederrederi Unifeeder, der er ejet af DP World, må nu vige pladsen som verdens 16’ende største linjerederi til sin kinesiske konkurrent Quanzhou Ansheng Shipping. Det sker som følge af, at QAS har opkøbt to rederier.
De to rederier der nu bliver en del af Quanzhou Ansheng Shipping er Sinotrans Container Lines og China Merchants RoRo Transportation. Det er ikke oplyst hvor meget Quanzhou Ansheng Shipping har betalt for de to rederier.
Sinotrans Container Lines ejer 29 containerskibe med kapacitet på 34.976 TEU, og har chartret yderlige 14 skibe med en kapacitet på 18.505 TEU. Den samlede kapacitet er 53.481 TEU.
Quanzhou Ansheng Shipping ejer 38 containerskibe med en kapacitet på 61.578 TEU, hvortil kommer en chartret kapacitet på 27.196.
Når de to flåder lægges sammen, når den fusionerede kapacitet op over Unifeederes, der er på 141.892 TEU.
-mauh