Ny redningsbåd halverer indsatstiden
Hvert minut tæller - og med den nye redningsbåd, som får fast placering ved Bassin 3 i Aarhus Havn - vil udrykningstiden blive reduceret fra omkring 20 minutter til 8-9 minutter, fortæller Østjyllands Brandvæsen ved indvielsen af den nye Zodiac AKA, der kan skyde 45 knob.
Foto: Østjyllands Brandvæsen..
Fra 1. juni skal brandfolkene ikke længere bruge tid på at få monteret anhængeren med redningsbåd og derefter køre gennem Aarhus til et sted på havnen nær meldestedet, hvor de kan sætte båden i vandet.
Nu kan de i stedet køre direkte til den overdækkede flydebro ved Bassin 3, hvor den nye redningsbåd, der har kostet 800.000 kr.
får fast placering.
“Det vil sige, at vi ved en alarm sender dykkere direkte hen til adressen, mens to brandmænd kører til båden. Det kan vi gøre dobbelt så hurtigt i forhold til den tidligere løsning. Jeg er helt overbevist om at et effektivt dykkerberedskab og en båd, der lynhurtigt kommer i vandet, er en kombination, som kan redde liv,” siger beredskabsdirektør
Kasper Sønderdahl til stiften.dk
Redaktionen